Gode observationstider kan reducere drukneulykker

Livreddere skal blive endnu hurtigere til at opdage ulykker og nødstedte personer i vandet. En undersøgelse viser, at gode observationstider har afgørende betydning for at redde liv.

Det tager cirka et minut, fra et menneske er kommet i nød i vandet, til det drukner. Derfor er det livsvigtigt, at kystlivredderne hurtigt opdager ulykker og nødstedte personer i vandet.

Målinger viser, at kystlivreddere i gennemsnit bruger mellem 50 og 60 procent af den samlede redningstid på at opdage, at der er fare på færde. Det viser en dataindsamling, som tidligere kystlivredder og nu partner i analysevirksomheden Q2M2, Ivan Herrmann, har lavet.

”Jo længere, den gennemsnitlige observationstid – altså den tid, livredderne bruger på at opdage, at nogen har brug for hjælp, er, jo kortere tid har livredderne til at nå frem til den nødstedte person og hjælpe. Derfor er observationstiden et af de parametre, som har rigtig meget at sige i forhold til at kunne reducere drukneulykker,” siger han.

Stor forbedring

Dataindsamlingen er lavet hos Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, som dækker strandene mellem Hundested og Nivå i Nordsjælland. Dataindsamlingen har været med til at sætte fokus på redningstiderne, og det fokus har vist sig at gøre en markant forskel.

I 2015 var den gennemsnitlige redningstid hos Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste på seks minutter. I 2017 er den på fire minutter og fire sekunder. Det er en forbedring på 30 procent.

”Tallene siger jo i virkeligheden det hele. Det at man har fået italesat problematikken omkring redningstider og skabt større bevidsthed om, hvor vigtigt det er at være opmærksom hele tiden, har haft en stor effekt,” siger Ivan Herrmann.

Helt konkret har ledelsen i kystlivredningstjenesten blandt andet udloddet præmier til de kystlivreddere, der kunne præstere de bedste redningstider.

Fokus på observationstiden

På det generelle plan kan lange observationstid ofte forklares med, at kystlivreddere har mange andre opgaver i løbet af en vagt end at have øjnene stift rettet mod vandet.

”Nogle steder skal livredderne dele pjecer ud på stranden eller være tovholder for aktiviteter, som sker på stranden. Andre steder keder livredderne sig og mister koncentrationen og fokus på vandet og badegæsterne. Det er klart, at den slags er med til at gøre, at livredderne har sværere ved at observere, om badegæster kommer i problemer i vandet,” siger Ivan Herrmann.

Konklusionen på dataindsamlingen er entydigt, at det er observationstiden, der har den største betydning for den samlede redningstid. For selv om der også måles på andre variabler som eksempelvis hvor hurtigt en livredder kan svømme i en svømmehal, vejr og vind, livredderens alder, type af både, og hvilke strande der er tale om, har ingen af dem samme afgørende indflydelse på slutresultatet.

Badegæster kender ikke risikoen

Det er Ivan Herrmanns opfattelse, at meget få badegæster er bekendt med længden på kystlivreddernes redningstider. Mange badegæster er i den tro, at når de vælger en strand med livreddere, kan de være trygge – også selv om de skulle komme i problemer.

Derfor kan det være en god idé at man generelt laver en forventningsafstemning mellem kystlivreddertjenesterne og badegæsterne.

”Jeg er ret overbevist om, at hvis du spørger badegæsterne, så er det deres forventning at blive reddet, hvis de kommer i nød. Om livreddernes service verden over lever op til det, ved jeg ikke, men mig bekendt er der ingen, ud over Den Nordsjællandske Kystivredningstjeneste, der måler direkte på deres redningstid. Og det må være målingerne, som er forudsætningen for at kunne sige noget meningsfuldt og retvisende omkring, hvad den gennemsnitlige redningstid er for en livredningsorganisation,” siger han.

Ivan Herrmann skal præsentere dataene i undersøgelsen på World Conference on Drowning Prevention 2017, der afholdes i Vancouver i Canada midt i oktober måned.