Dårlig sommer gav rekordlavt antal drukneulykker

Den regnvåde og kolde sommer har betydet, at langt færre danskere er druknet ved havet eller i havnene herhjemme i år. Til gengæld er antallet af danskere, der er druknet i udlandet steget.

Høje temperaturer og masser af solskinstimer har ikke ligefrem været kendetegnet for sommeren i år. Derfor har de danske strande og havne også været tyndt befolket i løbet af sommermånederne – og det har haft betydning for antallet af drukneulykker i Danmark.

Frem til 27. september i år er der registreret 33 drukneulykker herhjemme. Til sammenligning druknede 52 personer i 2016 og 47 personer i 2015.

Drukning defineres som en proces, der resulterer i livstruende iltmangel efter neddykning eller nedsænkning i væske. Det betyder, at statistikken ikke skelner mellem drukneulykker, hvor personerne er afgået ved døden, og drukneulykker, hvor personerne er blevet genoplivet efterfølgende.

”Der er ingen tvivl om, at det dårlige sommervejr har haft stor betydning for det rekordlave antal drukneulykker, vi har set i år. Folk har simpelthen ikke brugt strandene eller havnene i det omfang, man ellers normalt ser. Når jeg taler med livredderne, fortæller de, at det har været en meget stille sommer,” siger Sven Hedegaard, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed.

Flere ulykker i udlandet

Det rekordlave antal drukneulykker herhjemme står dog i kontrast til antallet af danskere, der er druknet i udlandet. På nuværende tidspunkt i 2017 er seks danskere druknet i udlandet. Til sammenligning druknede to danskere i udlandet i 2016.

”Det høje antal drukneulykker i udlandet med danskere involveret kan formentlig også forklares med det dårlige danske sommervejr. Folk er simpelthen taget til udlandet for at holde ferie i stedet for at blive hjemme,” siger Sven Hedegaard.

I Danmark er havnene en af de helt store druknefælder. I 2017 druknede syv danskere i en af landets havne. I 2016 druknede 10 danskere i en havn herhjemme.

De mange drukneulykker i havnene skyldes, at folk ofte falder i havnen på tidspunkter, hvor der ikke er andre personer til stede til at hjælpe den nødstedte op igen. I mange havne er redningsudstyret placeret på kajen – langt væk fra den person i vandet, som har behov for hjælp.

”Vi arbejder hele tiden med at gøre havnene mere sikre. Det handler blandt andet om at få opsat nogle redningsstiger og gjort dem synlige – for eksempel ved at male dem i en farve, som man også kan se i mørke. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi vil kunne reducere antallet af drukneulykker i havnene betragteligt, hvis der blev opsat redningsstiger alle steder,” siger Sven Hedegaard.

Mændene er overrepræsenteret i statistikken over drukneulykker. I 2017 var det mænd, der druknede i 24 ud af 33 tilfælde.

”Mænd er generelt mere aktive, når de er i vandet. De lystfisker og dykker i større omfang, end kvinderne gør, og det betyder også, at de er mere udsatte. Mange af de mænd, der drukner, er over 40 år og er måske ikke længere så adrætte, som de var tidligere,” siger Sven Hedegaard.